Kapitel seks

Mysteriet om det store træ opklares

1. Hvad skete der med kong Nebukadnezar, og hvilke spørgsmål rejser det?

JEHOVA tillod at Nebukadnezar blev verdenshersker. Som Babylons konge havde han store rigdomme, et overdådigt bord, et prægtigt palads — alt hvad han kunne ønske sig i materiel henseende. Men pludselig blev han ydmyget. Han mistede forstanden og opførte sig som et dyr. Han havde ikke længere adgang til det kongelige bord og den kongelige residens, men levede ude på marken og spiste græs som en okse. Hvad var årsagen til denne ulykke? Og hvilken interesse har det for os? — Jævnfør Job 12:17-19; Prædikeren 6:1, 2.

KONGEN PRISER DEN HØJESTE GUD

2, 3. Hvad ønskede Babylons konge for sine undersåtter, og hvordan betragtede han den højeste Gud?

² Kort efter at Nebukadnezar var kommet sig af denne totale sindsforvirring, sendte han en bemærkelsesværdig meddelelse ud i hele sit rige om hvad der var sket. Jehova inspirerede profeten Daniel til at bevare en nøjagtig beretning om disse begivenheder. Den begynder med ordene: „Kong Nebukadnezar til alle folkeslag, folkestammer og tungemål som bor på hele jorden: Måtte jeres fred blive stor. De tegn og undere som den højeste Gud har gjort med mig, behager det mig at bekendtgøre. Hvor store hans tegn, og hvor mægtige hans undere! Hans rige er et rige der varer evindelig, og hans herredømme varer generation efter generation.“ — Daniel 4:1-3.

 ³ Nebukadnezars undersåtter boede „på hele jorden“, for hans rige strakte sig over det meste af bibelhistoriens verden. Om Daniels Gud sagde kongen: „Hans rige er et rige der varer evindelig.“ Det var ord der ophøjede Jehova i hele det babyloniske rige. Desuden var det anden gang Nebukadnezar havde fået at vide at Guds rige alene er evigt, et rige som vil „bestå evindelig“. — Daniel 2:44.

4. Hvordan begyndte Jehovas „tegn og undere“ i forbindelse med Nebukadnezar?

⁴ Hvilke „tegn og undere“ havde „den højeste Gud“ gjort? De begyndte med det kongen selv havde oplevet, og som han berettede om med følgende ord: „Mens jeg, Nebukadnezar, levede sorgløst i mit hus og trivedes i mit palads, havde jeg en drøm som gjorde mig bange; og tankebillederne der opstod hos mig mens jeg lå på min seng og mit hoveds syner forfærdede mig.“ (Daniel 4:4, 5) Hvad gjorde Babylons konge efter denne foruroligende drøm?

5. Hvordan betragtede Nebukadnezar Daniel, og hvad var grunden?

⁵ Nebukadnezar tilkaldte Babylons vismænd og fortalte dem drømmen. Men de kom sørgeligt til kort. De kunne slet ikke tyde den. Beretningen fortsætter: „Til sidst kom så Daniel ind til mig, han hvis navn er Beltsazzar efter min guds navn, og i hvem de hellige guders ånd er, og over for ham fremførte jeg hvad drømmen var.“ (Daniel 4:6-8) Daniels navn ved hoffet var Beltsazzar, og den falske gud som kongen kaldte ’min gud’, kan have været enten Bel, Nebo eller Marduk. Da Nebukadnezar dyrkede flere guder, betragtede han Daniel som en i hvem der var „hellige guders ånd“. Og som følge af Daniels stilling som præfekt over alle Babylons vismænd kaldte kongen ham „øverste for magerne“. (Daniel 2:48; 4:9; jævnfør Daniel 1:20.) Naturligvis svigtede Daniel aldrig  tilbedelsen af Jehova for at øve magi, men forblev trofast. — 3 Mosebog 19:26; 5 Mosebog 18:10-12.

ET UMÅDELIG HØJT TRÆ

6, 7. Beskriv hvad Nebukadnezar så i sin drøm.

⁶ Hvad var indholdet af den skrækindjagende drøm som Babylons konge havde haft? „Jeg så altså mit hoveds syner mens jeg lå på min seng,“ sagde Nebukadnezar, „og se, der var et træ midt på jorden, og det var umådelig højt. Træet voksede og blev stærkt, og det var så højt at det til sidst nåede til himmelen, og det kunne ses helt til jordens ende. Dets løv var smukt, og dets frugter var mange, og der var føde på det til alle. Under det søgte markens dyr skygge, og på dets grene boede himmelens fugle, og fra det fik alt kød næring.“ (Daniel 4:10-12) Det fortælles at Nebukadnezar var meget betaget af Libanons store cedre. Han tog over for at se dem og fik nogle af dem bragt til Babylon som tømmer. Men han havde aldrig set et træ der lignede det der forekom i drømmen. Det stod „midt på jorden“ og kunne ses af alle, og det var så frugtbart at der var føde nok på det til alle.

⁷ Men Nebukadnezar havde drømt mere, for han fortsatte: „Jeg så videre i mit hoveds syner mens jeg lå på min seng, og se, en vægter, ja, en hellig, kom ned fra himmelen. Han råbte højt, og han sagde følgende: ’Fæld træet og skær dets grene af. Ryst dets løv af og spred dets frugter. Lad dyrene flygte fra skyggen under det og fuglene fra dets grene. I skal dog lade dets rodstub blive i jorden, men i bånd af jern og kobber, mellem græsset på marken; og lad det vædes af himmelens dug, og lad det dele lod med dyrene blandt jordens planter.’“ — Daniel 4:13-15.

8. Hvem var ’vægteren’?

 ⁸ Babylonierne havde deres egen religiøse opfattelse af gode og onde ånder. Men hvem var denne „vægter“ der kom ned fra himmelen? Da han kaldes „en hellig“, var han en god engel der kom fra Gud. (Jævnfør Salme 103:20, 21.) Man kan forestille sig de spørgsmål Nebukadnezar havde lyst til at stille: Hvorfor skulle træet fældes? Hvilket formål skulle det tjene at rodstubben blev lagt i bånd af jern og kobber så den ikke kunne vokse? Til hvilken nytte kunne en træstub være?

9. Hvad sagde vægteren, og hvilke spørgsmål rejser det?

⁹ Nebukadnezar må være blevet endnu mere forvirret da han hørte hvad vægteren videre sagde: „Lad dets hjerte forandres fra at være et menneskes, og lad det få et dyrehjerte, og lad syv tider gå hen over det. Sagen hviler på vægternes afgørelse og anmodningen på de helliges udsagn, for at de levende kan erkende at den Højeste er hersker over menneskenes rige og giver det til hvem han vil, og selv den ubetydeligste blandt menneskene ophøjer han over det.“ (Daniel 4:16, 17) Et træ har ikke et bankende menneskehjerte. Og hvordan kan et dyrehjerte gives til et træ? Hvad er de „syv tider“? Og hvilken forbindelse har alt dette med herredømmet over „menneskenes rige“? Det ville Nebukadnezar uden tvivl gerne vide.

EN DÅRLIG NYHED FOR KONGEN

10. (a) Hvad bruges træer som symbol på i Bibelen? (b) Hvad er det store træ et billede på?

¹⁰ Da Daniel hørte drømmen, blev han først forbløffet, derefter forfærdet. Men da Nebukadnezar opfordrede ham til at forklare den, sagde han: „Min herre, måtte drømmen gælde dem der hader dig, og dens tydning dine modstandere. Det træ som du så, som voksede sig  stort og blev stærkt, . . . det er dig selv, o konge, for du er blevet stor, og du er blevet stærk, og din storhed er vokset og når til himmelen, og dit herredømme til jordens ende.“ (Daniel 4:18-22) I Bibelen bruges træer nogle gange som symbol på enkeltpersoner, herskere og riger. (Salme 1:3; Jeremias 17:7, 8; Ezekiel, kapitel 31) Ligesom det umådelig høje træ i drømmen havde Nebukadnezar ’vokset sig stor og stærk’ som overhoved for en verdensmagt. Men det store træ symboliserede et „herredømme til jordens ende“, et herredømme som omfattede „menneskenes rige“. Det er derfor et billede på Jehovas universelle suverænitet, især i forhold til jorden. — Daniel 4:17.

11. Hvordan viste drømmen at kongen ville opleve en forandring der betød en fornedrelse af ham?

¹¹ Der ville imidlertid ske en forandring med Nebukadnezar, en forandring der betød en fornedrelse af ham. Daniel sagde videre: „Når kongen så en vægter, ja, en hellig, komme ned fra himmelen og sige: ’Fæld træet og ødelæg det. I skal dog lade dets rodstub blive i jorden, men i bånd af jern og kobber, mellem græsset på marken; og lad det vædes af himmelens dug, og lad det dele lod med markens dyr indtil syv tider er gået hen over det,’ så er dette tydningen, o konge, og det er den Højestes afgørelse der vil ramme min herre kongen.“ (Daniel 4:23, 24) Der skulle virkelig mod til at overbringe den mægtige konge dette budskab!

12. Hvad ville der ske med Nebukadnezar?

¹² Hvad ville der ske med Nebukadnezar? Vi kan forestille os hans reaktion da Daniel tilføjede: „Du vil blive drevet bort fra menneskene, og din bolig skal være blandt markens dyr, og du vil som okserne få planter at spise; og du vil blive vædet af himmelens dug, og syv tider vil gå hen over dig, indtil du erkender at den Højeste  er hersker over menneskenes rige og giver det til hvem han vil.“ (Daniel 4:25) Åbenbart ville Nebukadnezars egen hofstab ’drive ham bort fra menneskene’. Men måske ville nogle medfølende kvæghyrder eller fårehyrder tage sig af ham? Nej, for det var Gud der havde truffet den afgørelse at Nebukadnezar skulle bo blandt „markens dyr“ og spise planter.

13. Hvad viste drømmen om træet at der ville ske med Nebukadnezars stilling som verdenshersker?

¹³ Ligesom træet blev fældet, ville Nebukadnezar blive styrtet fra sin stilling som verdenshersker — men kun for en tid. Daniel forklarede: „Men eftersom man sagde at træets rodstub skulle blive tilbage, vil dit rige være sikret dig efter at du har erkendt at det er himmelen der har magten.“ (Daniel 4:26) I Nebukadnezars drøm fik stubben af det fældede træ lov til at blive stående, men fastgjort med bånd så den ikke kunne vokse. Svarende hertil ville Babylons konges ’stub’ blive ved med at eksistere, men være forhindret i at vokse og trives i „syv tider“. Hans stilling som verdenshersker ville være som den bundne træstub. Den ville blive bevaret til ham indtil syv tider var gået hen over den. Jehova ville sørge for at ingen i den periode ville efterfølge Nebukadnezar som Babylons enehersker. Muligvis har hans søn Evil-Merodak fungeret som hans stedfortræder.

14. Hvad opfordrede Daniel Nebukadnezar til at gøre?

¹⁴ I betragtning af det der blev forudsagt om Nebukadnezar, erklærede Daniel modigt: „Måtte mit råd derfor behage dig, o konge: bryd med dine synder ved retfærdighed, og med din brøde ved barmhjertighed mod de fattige. Måske vil din fremgang vare ved.“ (Daniel 4:27) Hvis Nebukadnezar ville vende om fra sine synder ved at give slip på sin stolthed og ved ikke at undertrykke sit  folk, kunne det måske ændre situationen for ham. Cirka to hundrede år tidligere havde Jehova jo besluttet at udslette indbyggerne i Assyriens hovedstad, Nineve, men undlod at gøre det fordi Nineves konge og hans undersåtter angrede og omvendte sig. (Jonas 3:4, 10; Lukas 11:32) Hvad med den stolte Nebukadnezar? Ville han ændre sind?

DRØMMENS FØRSTE OPFYLDELSE

15. (a) Hvilken indstilling blev Nebukadnezar ved med at have? (b) Hvad viser de historiske indskrifter om Nebukadnezars foretagender?

¹⁵ Nebukadnezar blev ved med at være stolt. En dag da han gik omkring på sit palads, 12 måneder efter at han havde haft sin drøm om træet, sagde han pralende: „Er dette ikke det store Babylon som jeg har bygget til kongelig residens i kraft af min magt og til ære for min majestæt?“ (Daniel 4:28-30) Nimrod havde grundlagt Babylon (Babel), men Nebukadnezar havde givet byen glans og herlighed. (1 Mosebog 10:8-10) I en af sine indskrifter siger han pralende: „Nebukadnezar, Babylons konge, genopbygger af Esagila og Ezida, søn af Nabopalassar, er jeg. . . . Esagilas og Babylons forsvarsværker styrkede jeg og befæstede mit herredømmes navn for evigt.“ (Archaeology and the Bible af George A. Barton, 1949, side 478, 479) En anden indskrift nævner omkring 20 templer som han renoverede eller genopbyggede. „Under Nebukadnezars styre,“ oplyser The World Book Encyclopedia, „blev Babylon en af de prægtigste byer i oldtiden. I sine inskriptioner nævnede han sjældent sine militære operationer, men han skrev om sine byggeprojekter og sin hengivenhed for Babyloniens guder. Han byggede sandsynligvis Babylons Hængende Haver, et af oldtidens syv underværker.“

16. Hvordan ville Nebukadnezar blive ydmyget?

 ¹⁶ Men den stolte og pralende Nebukadnezar skulle snart blive ydmyget. Den inspirerede beretning lyder: „Mens ordet endnu var i kongens mund, lød en røst fra himmelen: ’Det siges dig, kong Nebukadnezar: „Riget er taget fra dig, og du vil blive drevet bort fra menneskene, og din bolig skal være blandt markens dyr. Du vil som okserne få planter at spise, og syv tider vil gå hen over dig, indtil du erkender at den Højeste er hersker over menneskenes rige og giver det til hvem han ønsker.“’“ — Daniel 4:31, 32.

17. Hvad skete der med den stolte Nebukadnezar, og under hvilke omstændigheder befandt han sig kort tid efter?

¹⁷ Nebukadnezar mistede straks sin forstand. Han blev drevet bort fra menneskenes samfund og spiste planter „som okserne“. Ude blandt markens dyr befandt han sig ikke i et paradis hvor han bare kunne sidde i græsset og nyde den forfriskende brise. I nutidens Irak, hvor Babylons ruiner ligger, kommer temperaturen i sommermånederne op på 50 grader celsius og falder om vinteren til ned under frysepunktet. Uden pasning og pleje og udsat for vejr og vind kom Nebukadnezars lange, sammenfiltrede hår til at ligne ørnefjer, og hans uplejede finger- og tånegle blev som fuglekløer. (Daniel 4:33) Hvilken ydmygelse for denne stolte verdenshersker!

18. Hvad skete der med Babylons trone i de syv tider?

¹⁸ I Nebukadnezars drøm blev det store træ fældet, og stubben blev bundet så den ikke kunne vokse opad i syv tider. Svarende hertil blev Nebukadnezar „styrtet fra sin kongetrone“ da Jehova slog ham med vanvid. (Daniel 5:20) Man kunne faktisk sige at kongens hjerte ændredes fra at være et menneskehjerte til at blive et oksehjerte. Men Gud holdt Nebukadnezars trone i beredskab til  ham til de syv tider var gået. Mens Evil-Merodak muligvis fungerede som regeringens midlertidige overhoved, var Daniel „hersker over hele provinsen Babylon og øverste præfekt over alle Babylons vismænd“. Hans tre hebraiske venner varetog fortsat forvaltningen af denne provins. (Daniel 1:11-19; 2:48, 49; 3:30) De fire landflygtige afventede at Nebukadnezar blev genindsat på tronen som en konge der var ved sin fornufts fulde brug, og som havde lært at „den Højeste er hersker over menneskenes rige og giver det til hvem han ønsker“.

NEBUKADNEZARS GENINDSÆTTELSE

19. Hvad erkendte Nebukadnezar da Jehova havde givet ham hans forstand tilbage?

¹⁹ Da der var gået syv tider, fik Nebukadnezar sin forstand tilbage. Idet han anerkendte den højeste Gud, sagde han: „Da dagene var gået, løftede jeg, Nebukadnezar, mine øjne til himmelen, og jeg fik derpå min forstand tilbage; og jeg velsignede den Højeste, og jeg priste og ærede ham som lever evindelig, for hans herredømme er et varigt herredømme, og hans rige varer generation efter generation. Og alle jordens beboere er for intet at regne, og han gør som han vil med himmelens hær og jordens beboere. Og der er ingen som kan holde hans hånd tilbage og sige til ham: ’Hvad gør du?’“ (Daniel 4:34, 35) Ja, Nebukadnezar kom virkelig til at erkende at den Højeste er den suveræne hersker i menneskenes rige.

20, 21. (a) Hvad svarede fjernelsen af båndene omkring træets rodstub til i Nebukadnezars tilfælde? (b) Hvilken anerkendelse gav Nebukadnezar udtryk for, og betød det at han nu tilbad Jehova?

²⁰ Da Nebukadnezar blev genindsat på tronen, var det som om båndene af jern og kobber omkring træstubben i drømmen var blevet fjernet. Om sin genindsættelse  sagde han: „På dette tidspunkt fik jeg min forstand tilbage, og til min kongeværdighed fik jeg min majestæt og min glans tilbage; og mine kongelige embedsmænd og mine stormænd opsøgte mig, og jeg blev genindsat over mit rige, og yderligere fik jeg en storhed ud over det sædvanlige.“ (Daniel 4:36) Hvis nogen af hofembedsmændene havde foragtet den sindsforvirrede konge, så „opsøgte“ de ham nu i stor underdanighed.

²¹ Den højeste Gud havde virkelig gjort „tegn og undere“! Det bør ikke overraske os at den genindsatte babyloniske konge sagde: „Nu priser og ophøjer og ærer jeg, Nebukadnezar, himmelens Konge, fordi alle hans gerninger er sande og hans veje er rette, og fordi han kan ydmyge dem der vandrer i hovmod.“ (Daniel 4:2, 37) Denne anerkendelse gjorde imidlertid ikke Nebukadnezar til en af de ikkejøder der tilbad Jehova.

VIDNESBYRD FRA VERDSLIGE KILDER

22. Hvilken sindslidelse har nogle identificeret Nebukadnezars vanvid med, men hvad må vi forstå med hensyn til årsagen til hans sindsforvirring?

²² Nogle har identificeret Nebukadnezars vanvid med sygdommen lykantropi. Et fransk lægeleksikon siger: „LYKANTROPI . . . af [lyʹkos], lupus, ulv; [anʹthrōpos], homo, menneske. Dette navn blev knyttet til den sygdom hvor mennesker tror de er blevet forvandlet til et dyr og efterligner dette dyrs stemme eller skrig, udseende eller adfærd. De pågældende forestiller sig som regel at de er blevet forvandlet til en ulv, en hund eller en kat; i nogle tilfælde også til en okse, som i Nebukadnezars tilfælde.“ (Dictionnaire des sciences médicales, par une société de médicins et de chirurgiens, Paris 1818, bind 29, side 246) Symptomerne ved lykantropi ligner dem hvormed Nebukadnezars sindsforvirring beskrives. Men  da hans sindssygdom var påført ham af Gud, kan man ikke med bestemthed identificere den med nogen kendt lidelse.

23. Hvilket vidnesbyrd fra historiske kilder findes der om Nebukadnezars sindssygdom?

²³ Bibelforskeren John E. Goldingay henviser til flere steder i de gamle kileskrifttekster hvor Nebukadnezars vanvid og genindsættelse på tronen omtales. Han siger for eksempel: „Et fragment af en kileskrifttekst ser ud til at nævne en sindslidelse hos Nebukadnezar og muligvis at han forsømte og forlod Babylon.“ Han henviser til et dokument kaldet „Den Babyloniske Job“ og siger at det „taler om at han blev tugtet af Gud, om sygdom og ydmygelse, at han søgte tydningen af en skrækindjagende drøm, at han blev fældet som et træ, blev fordrevet, spiste græs, mistede forstanden, var som en okse, at Marduk udsatte ham for regnen, at hans negle blev ødelagt, at hans hår voksede, at han var lagt i lænker, og at han blev genindsat på tronen, hvilket han takker sin gud for“.

SYV TIDER DER BERØRER OS

24. (a) Hvad er det store træ i drømmen et symbol på? (b) Hvad blev lagt i bånd i syv tider, og hvordan skete det?

²⁴ Fremstillet ved det store træ var Nebukadnezar et symbol på verdensherredømmet. Men træet stod desuden for et herredømme og en suverænitet der var langt større end Babylons konges. Det var et symbol på Jehovas, ’himmelens Konges’, universelle suverænitet, især i forhold til jorden. Før Jerusalem blev ødelagt af babylonierne, blev Guds suveræne herredømme over jorden repræsenteret ved det rige som blev regeret fra Jerusalem, hvor David og hans arvinger sad på „Jehovas trone“. (1 Krønikebog 29:23) Gud selv lod dette suveræne  herredømme omstyrte og lægge i bånd i 607 f.v.t. da han brugte Nebukadnezar til at ødelægge Jerusalem. Guds suveræne herredømme over jorden, udøvet af kongerne i Davids slægt, blev bundet eller lagt i bånd i syv tider. Hvor langt et tidsrum strakte disse syv tider sig over? Hvornår begyndte de, og hvad markerede enden på dem?

25, 26. (a) Hvor langt et tidsrum strakte de syv tider sig over i Nebukadnezars tilfælde, og hvad er begrundelsen herfor? (b) Hvornår og hvordan begyndte de „syv tider“ i den større opfyldelse?

²⁵ Under Nebukadnezars sindssygdom blev „hans hår . . . langt som ørnes fjer og hans negle som fugles kløer“. (Daniel 4:33) Det må have taget mere end syv dage eller syv uger. Flere oversættelser siger „syv tider“, andre „syv fastsatte (bestemte) tider“ eller „syv tidsperioder“. (Daniel 4:16, 23, 25, 32) En tekstvariant af Septuaginta-oversættelsen siger „syv år“. Den jødiske historiker Flavius Josefus fra det første århundrede betragtede de „syv tider“ som „syv år“. (Antiquities of the Jews, 10. bog, kapitel 10, paragraf 6) Flere hebraiskkyndige opfatter også de nævnte „tider“ som „år“. An American Translation, Today’s English Version og James Moffatts oversættelse siger alle „syv år“.

²⁶ Øjensynlig var de „syv tider“ i Nebukadnezars tilfælde syv måneår. Et måneår er på gennemsnitlig 360 dage, eller 12 månemåneder på hver 30 dage. * (Jævnfør Åbenbaringen 12:6, 14.) De „syv tider“ eller syv år var altså i kongens tilfælde 7 × 360 dage, eller 2520 dage. Men hvordan forholder det sig med drømmens større opfyldelse? De profetiske „syv tider“ varede meget  længere end 2520 dage. Det fremgår af Jesu ord: „Jerusalem skal nedtrædes af nationerne, indtil nationernes fastsatte tider er udløbet.“ (Lukas 21:24) Denne ’nedtrædning’ begyndte i 607 f.v.t. da Jerusalem blev ødelagt og Guds forbilledlige rige ophørte med at eksistere i Juda. Hvornår ville nedtrædningen være forbi? Det ville den ved „genoprettelsen af alt det som Gud har talt om“; eller med andre ord: når Guds suveræne herredømme over jorden igen manifesterede sig, nemlig gennem det symbolske Jerusalem, Guds rige. — Apostelgerninger 3:21.

27. Hvorfor må man sige at de „syv tider“ der begyndte i 607 f.v.t., ikke endte 2520 bogstavelige dage senere?

²⁷ Hvis man tæller 2520 bogstavelige dage fra Jerusalems ødelæggelse i 607 f.v.t., når man kun til år 600 f.v.t., et år som ikke har nogen bibelsk betydning. End ikke i 537 f.v.t., da de udfriede jøder igen befandt sig i Juda, var der tale om at Jehovas suveræne herredømme igen manifesterede sig på jorden. Arvingen til Davids trone, Zerubbabel, blev nemlig ikke gjort til konge, men kun til landshøvding over den persiske provins Juda.

28. (a) Hvilken regel må anvendes på de profetiske ’syv tiders’ 2520 dage? (b) Hvor langt et tidsrum strakte de profetiske „syv tider“ sig over, hvornår begyndte de, og hvornår endte de?

²⁸ Eftersom de „syv tider“ er profetiske, må vi anvende følgende bibelske regel på de 2520 dage: „En dag for et år.“ Denne regel er fremsat i en profeti om babyloniernes belejring af Jerusalem. (Ezekiel 4:6, 7; jævnfør Fjerde Mosebog 14:34.) De „syv tider“ hvori herredømmet over jorden ville være overladt til hedenske riger uden indblanding fra Guds riges side, ville derfor strække sig over 2520 år. De begyndte med Judas og Jerusalems ødelæggelse i den syvende månemåned (den 15. tisjri) i år 607 f.v.t. (2 Kong. 25:8, 9, 25, 26) Fra dette tidspunkt til år 1 f.v.t.  er der 606 år. De resterende 1914 år strækker sig fra dette tidspunkt til 1914 e.v.t. De „syv tider“, eller 2520 år, endte således den 15. tisjri, eller den 4./5. oktober, 1914 e.v.t.

29. Hvem er „den ubetydeligste blandt menneskene“, og hvad gjorde Jehova for at indsætte ham på tronen?

²⁹ I dette år udløb „nationernes fastsatte tider“, og Jehova overdrog herredømmet til „den ubetydeligste blandt menneskene“ — Jesus Kristus — som af sine fjender var blevet agtet så ringe at de lod ham pælfæste. (Daniel 4:17) For at indsætte den messianske konge på tronen løste Jehova de symbolske bånd af jern og kobber der befandt sig omkring hans suveræne herredømmes „rodstub“. Den højeste Gud lod således et kongeligt „skud“ vokse frem af den som en manifestation af Guds suveræne herredømme over jorden ved det himmelske rige med Davids fornemste arving, Jesus Kristus, som konge. (Esajas 11:1, 2; Job 14:7-9; Ezekiel 21:27) Vi kan være Jehova taknemmelige for dette lykkelige resultat og for at han har afdækket mysteriet om det store træ.

[Fodnote]

HVAD HAR DU LAGT MÆRKE TIL?

• Hvad var det store træ i Nebukadnezars drøm et symbol på?

• Hvad skete der med Nebukadnezar i den første opfyldelse af drømmen om træet?

• Hvad måtte Nebukadnezar anerkende efter at drømmen var blevet opfyldt?

• Hvor langt et tidsrum strakte de „syv tider“ sig over i den større opfyldelse af den profetiske drøm om træet, hvornår begyndte de, og hvornår endte de?

[Studiespørgsmål]

 [Helsides illustration på side 83]

 [Helsides illustration på side 91]