I 1985 blev jeg som 18-årig indkaldt til militærtjeneste af de sovjetiske myndigheder. Den uretfærdighed og undertrykkelse jeg så i militæret, gjorde mig så foruroliget at jeg sagde til mig selv: ‘Jeg har ikke lyst til at blive ligesom dem. Jeg vil være anderledes.’ Men samtidig følte jeg at jeg ikke altid var i stand til at opføre mig som jeg gerne ville. Jeg ønskede inderligt at ændre mit liv.

Efter at min militærtjeneste var overstået, tog jeg hjem. En aften efter en fest bad jeg Gud om hjælp til at forbedre mig. Næste dag på vej til arbejde besøgte jeg min tante, der var et af Jehovas Vidner. Da jeg kom ind i hendes hus, stod jeg pludselig over for en lille gruppe af Jehovas Vidner der var samlet til et møde. De fik mig til at føle mig meget velkommen, så jeg besluttede mig for at blive og lytte.

Jeg sagde ja til et bibelstudium, og seks måneder senere blev jeg døbt. Jehova hjalp mig til at blive et bedre menneske – en forandring jeg ikke kunne have gjort selv.