I 1960 var Trujillos diktatur udsat for en voksende international kritik og intern modstand. Midt i al denne politiske uro kom Milton Henschel fra Hovedkontoret på besøg i landet og overværede et tredagesstævne i januar 1961. Der var 957 til stede ved det offentlige foredrag, og 27 blev døbt. Under sit besøg hjalp bror Henschel brødrene med at reorganisere arbejdet og kortlægge distriktet.

To kredstilsynsmænd, Enrique Glass og Julián López, fik til opgave at besøge menighederne. Julián fortæller: “Min kreds bestod af to menigheder i den østlige del af landet og alle menighederne i den nordlige del. Enriques kreds dækkede resten af den østlige del og hele den sydlige del.” Disse besøg genoprettede kontakten mellem menighederne og organisationen og var med til at styrke brodersamfundet åndeligt.

Salvino og Helen Ferrari, elever fra Gileads anden klasse, ankom i 1961. Deres erfaring fra missionærtjenesten i Cuba viste sig at være meget nyttig i den store åndelige høst i Den Dominikanske Republik. Salvino blev med tiden medlem af Afdelingskontorets Udvalg, hvor han tjente indtil sin død i 1997, og Helen har været i heltidstjenesten i 79 år, det meste af tiden som missionær.

Om natten den 30. maj 1961, kort tid efter at bror og søster Ferrari var ankommet, blev Trujillos terrorregime bragt til ophør på en voldsom måde da snigmordere skød og gennemhullede hans bil. Mordet resulterede  dog ikke i politisk stabilitet, så landet var præget af politiske og samfundsmæssige omvæltninger i mange år fremover.

I mellemtiden ankom der flere missionærer. William Dingman, der havde været elev i Gileads første klasse, og hans kone, Estelle, blev sammen med Thelma Critz og Flossie Coroneos overført fra Afdelingskontoret i Puerto Rico til Den Dominikanske Republik blot to dage efter mordet på Trujillo. “Landet var i en kaotisk tilstand da vi ankom,” fortæller William, “og der var en hel del militær aktivitet. Man frygtede en revolution, og soldater kontrollerede al færdsel på hovedvejen. Vi blev stoppet ved flere kontrolposter, og hver gang blev vores bagage undersøgt. Alt blev taget ud af vores kufferter, selv de mindste ting.” Det var en udfordring at forkynde når det politiske klima var så ustabilt.

“Under Trujillos diktatur havde man bildt folk ind at Jehovas Vidner var kommunister og den værste slags mennesker ... Men lidt efter lidt lykkedes det os at nedbryde fordommene,” mindes William. Den fornyede aktivitet resulterede i at et voksende antal oprigtige mennesker reagerede positivt på budskabet om Riget. I slutningen af tjenesteåret 1961 var der 33 specialpionerer i landet.