Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

DEN DOMINIKANSKE REPUBLIK

De elsker hinanden

De elsker hinanden

En ny skole hjælper med at dække et voksende behov

Jehova har velsignet sine tjeneres store arbejde i Den Dominikanske Republik. I 1994 var der i gennemsnit 16.354 forkyndere i 259 menigheder. På grund af denne fantastiske vækst var der et voksende behov for dygtige ældste og menighedstjenere. Samme år gav Det Styrende Råd derfor tilladelse til at Skolen for Udnævnte Tjenere, der nu er lagt ind under Skolen for Kristne Forkyndere, kunne afholdes i Den Dominikanske Republik.

I oktober 2011 var der omkring 600 elever fordelt på 25 klasser der havde gennemgået skolen. For tiden tjener over halvdelen af dem i en form for heltidstjeneste, heraf 71 som specialpionerer og 5 i kredstjenesten. De første 10 klasser blev afholdt på Afdelingskontoret, men nu har skolen fået sine egne faciliteter i Villa González.

“Jehovas Vidner tager sig af deres brødre og søstre”

Den 22. september 1998 hærgede orkanen George Den Dominikanske Republik med en vindhastighed på 53 meter i sekundet og var dermed skyld i store ødelæggelser. Tusinder blev hjemløse og flere end 300 omkom. Med hjælp fra Det Regionale Byggeudvalg oprettede en nødhjælpskomité et nødhjælpscenter på grunden ved en rigssal i La Romana. Omkring 300 frivillige hjalp til med nødhjælpsarbejdet, deriblandt Jehovas Vidner fra 16 andre lande.

I alt 23 rigssale og over 800 boliger der tilhørte vores brødre og søstre, måtte repareres eller genopbygges. For eksempel blev Carmen, en ældre pionersøster, dybt fortvivlet da orkanen ødelagde det hus hun i 38 år havde boet i. Men hun kunne ikke holde sin glæde tilbage da et hold bestående af 15 brødre kom for at støbe fundamentet til hendes nye hjem. “Jehova tænker altid på os,” siger Carmen, “og han tager sig af os. Se engang det smukke hus som brødrene er ved at bygge til mig. Mine naboer sagde: ‘Jehovas Vidner tager sig af deres brødre og søstre; de elsker virkelig hinanden.’” Lignende oplevelser fandt sted landet over når nødhjælpsarbejdere hjalp deres traumatiserede brødre og søstre.

Orkanen George var en omfattende katastrofe, men den kærlige indsats Jehovas folk ydede, var med til at trøste ofrene både fysisk og åndeligt. Men vigtigst af alt: De frivilliges selvopofrende indstilling var til pris for Jehova, kilden til sand trøst.

Rigssalsbyggeriet tager fart

På grund af den store tilgang af nye disciple var der et voksende behov for flere rigssale. Derfor begyndte brødrene i Den Dominikanske Republik i november 2000 at bygge rigssale med hjælp fra byggeprogrammet for lande med begrænsede midler. Det har gjort det muligt for menighederne at bygge sig en velegnet og pæn rigssal på kun otte uger. I september 2011 havde to byggehold opført eller renoveret omkring 145 rigssale.

Disse bygninger samt de frivillige byggearbejdere har ført til et stort vidnesbyrd. For eksempel fandt brødrene i en lille by i den nordvestlige del af landet en potentiel byggegrund til en ny rigssal. En specialpioner spurgte ejeren om det var muligt at købe grunden. “Du skal ikke spilde din tid,” svarede han. “Jeg vil ikke sælge grunden til jer, og da slet ikke hvis I har tænkt jer at bygge en kirke på den.”

Kort tid efter denne samtale tog ejeren til Puerto Plata for at besøge sin storebror, som er et af Jehovas Vidner. Da han ankom, fandt han ud af at en familie der er Jehovas Vidner, havde taget hans syge og svagelige bror hjem til sig. Familien sørgede for at han kom til lægen, til møderne og i forkyndelsen. Manden spurgte sin bror hvor meget han måtte betale for al den hjælp han fik. Han svarede: “Det koster mig ikke noget. De er mine brødre.”

“Det er den mest forenede og venlige gruppe mennesker jeg nogen sinde har set”

Ejeren af grunden blev så rørt over Vidnernes kærlige omsorg at han kontaktede specialpioneren og sagde at han havde ændret mening og var villig til at sælge grunden. Brødrene købte grunden og begyndte at bygge en rigssal. Tidligere havde ejerens kone haft en meget negativ holdning til Jehovas Vidner. Men da hun så hvordan brødrene arbejdede sammen på byggepladsen, sagde hun: “Det er den mest forenede og venlige gruppe mennesker jeg nogen sinde har set.”