Synd er enhver handling, følelse eller tanke der går imod Guds normer. Det kan indebære at man overtræder Guds love ved at gøre noget der er forkert, eller uretfærdigt, i Guds øjne. (1 Johannes 3:4; 5:17) Bibelen beskriver også undladelsessynder, altså at man undlader at gøre det rigtige. – Jakob 4:17.

 På Bibelens grundsprog betyder ordene for synd “at ramme ved siden af et mål”. En gruppe soldater i det gamle Israel var så dygtige til at bruge en stenslynge at de kunne ramme et mål helt præcist, “uden at ramme ved siden af”. Hvis dette udtryk blev oversat ordret, ville der stå “uden at synde”. (Dommerne 20:16) At synde vil altså sige at man rammer ved siden af Guds fuldkomne normer.

 Fordi Gud er Skaberen, har han retten til at bestemme hvilke normer mennesker skal følge. (Åbenbaringen 4:11) Vi skal stå ham til regnskab for alt hvad vi gør. – Romerne 14:12.

Er det muligt helt at undgå at synde?

 Nej. Bibelen siger at “alle har syndet og mangler Guds herlighed”. (Romerne 3:23; 1 Kongebog 8:46; Prædikeren 7:20; 1 Johannes 1:8) Hvorfor er det sådan?

 De første mennesker, Adam og Eva, var til at begynde med fri for synd. Det var fordi de var skabt fuldkomne, så de lignede Gud. (1 Mosebog 1:27) Men de mistede deres fuldkommenhed fordi de var ulydige mod Gud. (1 Mosebog 3:5, 6, 17-19) Da de fik børn, gav de synden og ufuldkommenheden videre til dem, som en slags nedarvede defekter. (Romerne 5:12) Kong David af Israel beskrev at han var født som en synder, da han sagde: “Med min synd undfangede min moder mig.” – Salme 51:5.

Er nogle synder værre end andre?

 Ja. For eksempel siger Bibelen at mændene i fortidens Sodoma var “slette og store syndere”, og at deres synd var “meget stor”. (1 Mosebog 13:13; 18:20) Lad os se på tre faktorer der er afgørende for hvor graverende en synd er.

1.   Hvor alvorlig den er. Bibelen advarer os mod at begå alvorlige synder som seksuel umoral, afgudsdyrkelse, tyveri, drukkenskab, pengeafpresning, mord og spiritisme. (1 Korinther 6:9-11; Åbenbaringen 21:8) Bibelen stiller denne slags synder op som en kontrast til tankeløse synder man ikke begår med vilje, som for eksempel det at sige eller gøre noget der sårer andre. (Ordsprogene 12:18; Efeserne 4:31, 32) Ikke desto mindre tilskynder Bibelen os til ikke at bagatellisere synder af nogen slags, da de kan føre til mere alvorlige overtrædelser af Guds love. – Mattæus 5:27, 28.

2.   Hvad motivet er. Nogle synder begås fordi man er uvidende om Guds bud. (Apostelgerninger 17:30; 1 Timoteus 1:13) Selvom Bibelen ikke undskylder sådanne synder, adskiller den dem fra synder hvor man bevidst overtræder Guds love. (4 Mosebog 15:30, 31) Synder man begår med vilje, udspringer af et ‘ondt hjerte’. – Jeremias 16:12.

3.   Hvor ofte det er sket. Bibelen skelner også mellem en synd begået en enkelt gang, og en synd som bliver gentaget over en længere periode. (1 Johannes 3:4-8) De der “med vilje øver synd”, selv efter at have lært hvad der er rigtigt, vil blive dømt af Gud. – Hebræerne 10:26, 27.

 De der har begået en alvorlig synd, kan føle sig meget tynget af det de har gjort. For eksempel skrev kong David: “Min skyld vokser mig over hovedet, den er en byrde, der er for tung for mig.” (Salme 38:4, da. aut. © DDB 1992) Men Bibelen giver følgende opmuntring: “Lad den ugudelige forlade sin vej, og den ondskabsfulde sine tanker; og lad ham vende om til Jehova, som vil forbarme sig over ham, ja til vor Gud, for han vil tilgive i rigt mål.” – Esajas 55:7.