Hvordan kan vi vælge gode venner?
Lær af Guds ord
Hvordan kan vi vælge gode venner?
Denne artikel rejser nogle spørgsmål som du måske har tænkt over, og viser hvor du kan finde svarene i din egen bibel. Jehovas Vidner vil meget gerne drøfte disse svar med dig.
1. Hvorfor skal vi være omhyggelige når vi vælger venner?
De fleste mennesker vil gerne accepteres af andre, og derfor efterligner vi ofte dem vi omgås. Vores venner har stor indflydelse på de holdninger vi får, så vores valg af venner kan ligefrem få indflydelse på hvilken slags mennesker vi bliver. — Læs Ordsprogene 4:23; 13:20.
Bibelskribenten David valgte sine venner med omhu. Han kom sammen med dem der hjalp ham til at blive ved med at være en trofast tjener for Gud. (Salme 26:4, 5, 11, 12) For eksempel var David glad for sit venskab med Jonatan fordi Jonatan tilskyndede ham til at stole på Jehova. — Læs Første Samuelsbog 23:16-18.
2. Hvordan kan du blive Guds ven?
Selvom Jehova er almægtig, kan vi alligevel blive hans venner. Abraham blev for eksempel Guds ven. Han stolede på Jehova og adlød ham, så Jehova betragtede ham som sin ven. (1 Mosebog 22:2, 9-12; Jakob 2:21-23) Hvis vi stoler på Jehova og gør hvad han beder os om, kan vi også blive Guds venner. — Læs Salme 15:1, 2.
3. Hvordan kan du få gavn af at have gode venner?
Sande venner er loyale og hjælper en til at gøre det rigtige. (Ordsprogene 17:17; 18:24) Selvom Jonatan sandsynligvis var 30 år ældre end David og var arving til Israels trone, støttede han loyalt David da Gud i stedet udpegede David til at være den næste konge. Sande venner har også mod til at vejlede dig hvis de kan se at du gør noget der er tåbeligt. (Salme 141:5) Venner som elsker Gud, vil hjælpe dig til opdyrke gode vaner. — Læs Første Korintherbrev 15:33.
Hvis du kommer i en af Jehovas Vidners rigssale, vil du møde mennesker der ligesom dig gerne vil gøre det der er rigtigt. Dér vil du finde venner som vil støtte dig i dine bestræbelser for at glæde Gud. — Læs Hebræerbrevet 10:24, 25.
Selv venner der elsker Gud, kan dog nogle gange skuffe os. Bliv ikke hurtigt stødt over de fejl de begår. (Prædikeren 7:9, 20-22) Husk at ingen ven er fuldkommen, og venner der elsker Gud, er til stor gavn for os. Guds ord tilskynder os til at bære over med de mindre fejl vores trosfæller begår. — Læs Kolossenserbrevet 3:13.
4. Hvad hvis nogle af dine „venner“ modarbejder dig?
Mange opdager at når de begynder at få hjælp til at forstå Bibelen, er der nogle af deres gamle venner der modarbejder dem. Det kan være at disse venner ikke forstår den gode vejledning og det sikre håb du har fundet i Bibelen. Måske kan du hjælpe dem. — Læs Kolossenserbrevet 4:6.
Andre kommer ud for at nogle af deres „venner“ gør nar af den gode nyhed der findes i Guds ord. (2 Peter 3:3, 4) Nogle gør måske nar af dig fordi du prøver at gøre det rigtige. (1 Peter 4:4) Hvis du oplever det, må du vælge mellem at have dem som venner og at have Gud som ven. Vælger du at være Guds ven, har du valgt den bedste ven man overhovedet kan få. — Læs Jakob 4:4, 8.
Flere oplysninger findes i kapitel 12 og 19 i denne bog, Hvad er det Bibelen virkelig lærer?, udgivet af Jehovas Vidner.