Hovedpunkter fra Jakobs Brev og Første og Andet Petersbrev
Jehovas ord er levende
Hovedpunkter fra Jakobs Brev og Første og Andet Petersbrev
NÆSTEN 30 år efter pinsedagen i år 33 skriver disciplen Jakob — Jesu halvbror — et brev til det åndelige Israels „tolv stammer“. (Jak. 1:1) Jakob skriver for at tilskynde sine trosfæller til at være stærke i troen og til at vise udholdenhed under prøve. Da der har udviklet sig nogle foruroligende forhold i menighederne, vejleder han dem desuden om hvordan de kan rette op på dette.
Umiddelbart før den romerske kejser Nero iværksætter sin forfølgelseskampagne i år 64, skriver Peter sit første brev til de kristne, hvori han opmuntrer dem til at stå fast i troen. I sit andet brev, der er skrevet kort efter det første, tilskynder Peter sine trosfæller til at give agt på Guds ord og advarer dem om Jehovas dags komme. Det kan i høj grad gavne os at give agt på ordene i Jakobs Brev og i Peters Første og Andet Brev. — Hebr. 4:12.
GUD GIVER DEM DER ’BEDER I TRO’, VISDOM
Jakob skriver: „Lykkelig er den mand som holder ud under prøvelse, for når han er godkendt vil han få livets krone.“ Jehova giver dem der ’fortsat beder i tro’, den fornødne visdom til at holde ud under prøvelser. — Jak. 1:5-8, 12.
De der ’bliver lærere’ i menigheden, har også brug for tro og visdom. Efter at have vist at tungen er „et lille lem“ som er i stand til at ’plette hele legemet’, advarer Jakob mod verdslige tendenser der kan skade ens forhold til Gud. Han nævner også hvilke skridt en der er åndeligt syg, skal tage for at blive rask. — Jak. 3:1, 5, 6; 5:14, 15.
Svar på spørgsmål til bibelteksten:
2:13 — I hvilken forstand ’triumferer barmhjertigheden over dommen’? I forbindelse med at vi skal aflægge regnskab for os selv over for Gud, tager Jehova den barmhjertighed vi har vist andre, i betragtning og tilgiver os på grundlag af sin søns genløsningsoffer. (Rom. 14:12) Giver det os ikke god grund til at lade barmhjertighed være en fremtrædende egenskab i vort liv?
4:5 — Hvilket skriftsted citerer Jakob her? Jakob citerer ikke noget bestemt skriftsted, men disse guddommeligt inspirerede ord er muligvis fremsat ud fra hovedtanken i skriftsteder som Første Mosebog 6:5; 8:21; Ordsprogene 21:10 og Galaterne 5:17.
5:20 − Hvis sjæl er det der bliver frelst når en kristen „omvender en synder fra hans vejs vildfarelse“? En kristen der får en synder til at angre og vende om fra sin forkerte vej, redder vedkommendes sjæl fra åndelig død og måske fra evig udslettelse. Den der hjælper en synder på denne måde, „dækker over en mængde [af vedkommendes] synder
Hvad vi kan lære:
1:14, 15. Synd begynder med et uret begær. Vi må derfor ikke forstærke forkerte ønsker ved at dvæle ved dem. Derimod skal vi fylde vores sind og hjerte med noget der er opbyggende og ’fortsat have det i tanke’. — Fil. 4:8.
2:8, 9. Hvis man „viser partiskhed“, handler man ikke efter „den kongelige lov“ om kærlighed. Derfor viser sande kristne ikke partiskhed.
2:14-26. Vi bliver „frelst ved tro“. „Det skyldes ikke gerninger“, hverken i forbindelse med overholdelse af Moseloven eller kristne handlinger. Vores tro må indbefatte mere end ord. (Ef. 2:8, 9; Joh. 3:16) Vi må også handle i harmoni med Guds vilje.
3:13-17. „Visdommen ovenfra“ står i sandhed langt over „den jordiske, sjælelige, dæmoniske“ visdom! Vi må ’søge efter visdom fra Gud som efter skjulte skatte’. — Ordsp. 2:1-5.
3:18, fodnoter. Den gode nyheds sæd bliver „sået under fredelige forhold af dem som stifter fred“. Det er vigtigt at vi er fredsstiftende og ikke arrogante, stridslystne eller oprørske.
’STÅ FAST I TROEN’
Peter minder sine trosfæller om deres „levende håb“ om en himmelsk arv. „I er ’en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, en hellig nation’,“ siger Peter. Efter at have givet en direkte vejledning om at underordne sig lyder Peters opfordring: „I [skal] alle være enssindede, idet I viser medfølelse, nærer broderlig hengivenhed, har inderlig medlidenhed, er ydmyge af sind.“ — 1 Pet. 1:3, 4; 2:9; 3:8.
Eftersom „[den jødiske tingenes ordnings] ende er kommet nær“, råder Peter brødrene til at være „sunde i sindet og . . . årvågne med hensyn til at bede“. Han siger til dem: „Vær ædru, hold jer vågne. . . . Stå [Satan] imod, faste i troen.“ — 1 Pet. 4:7; 5:8, 9.
Svar på spørgsmål til bibelteksten:
3:20-22 — Hvordan frelser dåben os? Dåben er et krav til alle der ønsker at blive frelst. Men dåben i sig selv frelser os ikke. Det er „gennem Jesu Kristi opstandelse“ frelsen er mulig. Dåbskandidaten må tro på at det kun er muligt at blive frelst fordi Jesus led offerdøden, blev oprejst og „er ved Guds højre hånd“, hvor han har myndighed til at dømme både levende og døde. Dåb der er grundlagt på en sådan tro, svarer til at ’otte sjæle blev bragt sikkert igennem vandet’.
4:6 — Hvem er de „døde“ som ’den gode nyhed blev forkyndt for’? Det er dem der var ’døde i deres overtrædelser og synder’, eller som var åndeligt døde, inden de hørte den gode nyhed. (Ef. 2:1) Efter at have fået tro på den gode nyhed begyndte de imidlertid at „leve“ rent åndeligt.
Hvad vi kan lære:
1:7. For at troen kan have stor værdi, må den være prøvet eller lutret. En sådan stærk tro kan ’bevare sjælen i live’. (Hebr. 10:39) Vi må aldrig vige tilbage fra trosprøver.
1:10-12. Engle nærede ønske om at spejde ind i og forstå de dybe åndelige sandheder som Guds profeter i fortiden skrev i forbindelse med den salvede kristne menighed. Disse ting blev imidlertid først tydelige da Jehova begyndte at handle gennem menigheden. (Ef. 3:10) Vi bør efterligne englenes eksempel og stræbe efter at ransage „Guds dybder“. — 1 Kor. 2:10.
2:21. Vi må efterligne vores forbillede, Jesus Kristus, og være villige til at udholde lidelser, endog til døden, for at hævde Jehovas suverænitet.
5:6, 7. Når vi kaster vores bekymringer på Jehova, hjælper han os til at sætte tilbedelsen af ham først i vores liv og til ikke at være unødigt bekymrede for hvad morgendagen kan bringe. — Matt. 6:33, 34.
’JEHOVAS DAG VIL KOMME’
Peter skriver: „Aldrig er en profeti blevet fremført ved et menneskes vilje, men mennesker udtalte ord fra Gud idet de blev ført af hellig ånd.“ Hvis vi giver agt på det profetiske ord, kan det beskytte os mod „falske lærere“ og andre personer der kan øve en fordærvende indflydelse på os. — 2 Pet. 1:21; 2:1-3.
„I de sidste dage vil der komme folk som angriber med latterliggørelse,“ siger Peter advarende. Men „Jehovas dag [vil] komme som en tyv“. Peter slutter sit brev med gode råd til dem der „venter på Jehovas dags nærværelse og altid har den i tanke“. — 2 Pet. 3:3, 10-12.
Svar på spørgsmål til bibelteksten:
1:19 — Hvem er ’dagstjernen’, hvornår står han op, og hvordan ved vi at det har fundet sted? Dagstjernen er Jesus Kristus efter at han har modtaget kongemagten. (Åb. 22:16) I 1914 stod Jesus op som den messianske konge og bebudede at en ny dag var brudt frem. Forvandlingen var en forudskildring af Jesu herlighed og kongemagt og understregede pålideligheden af Guds profetiske ord. Ved at give agt på dette ord oplyses vores hjerter, og vi indser at ’dagstjernen’ er stået op.
2:4 — Hvad er „Tartaros“, og hvornår blev de oprørske engle kastet deri? Tartaros er en fængselslignende tilstand som kun åndeskabninger — ikke mennesker — er forvist til. Det er en tilstand i det dybeste mentale mørke med hensyn til indsigt i Guds strålende hensigter. De der befinder sig i Tartaros, har intet håb for fremtiden. Gud styrtede de ulydige engle i Tartaros på Noas tid, og de vil forblive i denne fornedrede tilstand indtil de bliver udslettet.
3:17 — Hvad mente Peter med udtrykket „forudviden“? Peter talte om at han og andre bibelskribenter gennem inspiration forud kunne kende eller vide noget om fremtiden. Den nævnte forudviden var ikke ubegrænset, og de første kristne kendte derfor ikke i forvejen alle enkeltheder vedrørende fremtidige begivenheder. De havde kun en generel forestilling om hvad der kunne forventes.
Hvad vi kan lære:
1:2, 5-7. Når vi ivrigt bestræber os for at opdyrke egenskaber som tro, udholdenhed og gudhengivenhed, vil det hjælpe os til at vokse i „nøjagtig kundskab om Gud og om Jesus“. Desuden vil det ’forårsage at vi hverken bliver uvirksomme eller uden frugt’ med hensyn til denne kundskab. — 2 Pet. 1:8, fdn.
1:12-15. For at forblive „befæstede i sandheden“ har vi hele tiden brug for påmindelser, som dem vi får gennem menighedens møder, personligt studium og bibellæsning.
2:2. Vi må omhyggeligt sørge for at vi aldrig bringer skam over Jehova og hans organisation. — Rom. 2:24.
2:4-9. I betragtning af det Jehova før har gjort, kan vi være sikre på at „Jehova [forstår] at udfri gudhengivne mennesker af prøvelse og at bevogte uretfærdige til afskærelse på dommens dag“.
2:10-13. Selvom „sådanne som er herlige“, det vil sige kristne ældste, er ufuldkomne og til tider fejler, må vi ikke tale spottende om dem. — Hebr. 13:7, 17.
3:2-4, 12. Når vi husker „de udtalelser som tidligere er fremsat af de hellige profeter, og budet fra Herren og Frelseren“, hjælper det os til at have Jehovas dags nærværelse i tanke.
3:11-14. Eftersom vi venter på Jehovas dags nærværelse og altid har den i tanke, må vi (1) have „en hellig adfærd“ ved at holde os fysisk, mentalt, moralsk og åndeligt rene; (2) have handlinger der viser at vi har „gudhengivenhed“, for eksempel i arbejdet med at forkynde og gøre disciple; (3) holde vores kristne adfærd og personlighed ’uplettet’ af verden; (4) være „dadelfri“, idet vi gør alt med et rent motiv, og (5) være „i fred“ — have fred med Gud, vore kristne brødre og andre mennesker.
