Hovedpunkter fra Galaterbrevet, Efeserbrevet, Filipperbrevet og Kolossenserbrevet
Jehovas ord er levende
Hovedpunkter fra Galaterbrevet, Efeserbrevet, Filipperbrevet og Kolossenserbrevet
DA APOSTELEN Paulus hører at nogle kristne er blevet ledt bort fra den rene tilbedelse på grund af påvirkning fra judaister, skriver han et magtfuldt brev til „menighederne i Galatien“. (Gal. 1:2) Brevet, som er skrevet mellem år 50 og 52, indeholder en direkte vejledning og stærke tilskyndelser.
Da Paulus omkring ti år senere befinder sig i Rom som „Kristi Jesu fange“, skriver han til menighederne i Efesus, Filippi og Kolossæ og giver dem gode råd og kærlig opmuntring. (Ef. 3:1) Vi kan have stor gavn af at give agt på budskabet i brevene til galaterne, efeserne, filipperne og kolossenserne. — Hebr. 4:12.
„ERKLÆRET RETFÆRDIGE“ — HVORDAN?
Judaister søger underfundigt at sætte Paulus i et dårligt lys, så han forsvarer sit apostelhverv ved at oplyse nogle detaljer om sit liv og sin tjeneste. (Gal. 1:11–2:14) For at modvirke deres falske lære slår Paulus dette fast: ’Et menneske bliver ikke erklæret retfærdigt på grundlag af lovgerninger, men kun ved tro på Kristus Jesus.’ — Gal. 2:16.
Kristus ’har løskøbt dem der var under loven’ og gjort det muligt for dem at opnå kristen frihed, siger Paulus. Han giver galaterne denne stærke formaning: ’Stå fast, og lad jer ikke igen spænde i trældoms åg.’ — Gal. 4:4, 5; 5:1.
Svar på spørgsmål til bibelteksten:
3:16-18, 28, 29 — Er Abrahamspagten stadig gyldig? Ja, det er den. Lovpagten, der blev føjet til senere, erstattede ikke den pagt som Gud havde indgået med Abraham. Abrahamspagten forblev derfor i kraft efter at Loven var blevet ’ophævet’. (Ef. 2:15) Dens løfter er blevet givet videre til den der i første række udgør Abrahams sande „afkom“ — Jesus Kristus — og til dem som „hører Kristus til“.
6:2 — Hvad er „Messias’ lov“? Denne lov omfatter alt hvad Jesus lærte andre, og hvad han befalede dem at gøre. Med til denne lov hører især buddet om at „elske hinanden“. — Joh. 13:34.
6:8 — Hvordan „sår [vi] med henblik på ånden“? Det gør vi ved at leve på en måde der giver Guds ånd frit råderum i vores liv. At så med henblik på ånden indbefatter at deltage helhjertet i aktiviteter som fremmer Guds ånds virke.
Hvad vi kan lære:
1:6-9. Kristne ældste må uden tøven tage sig af de problemer der opstår i menigheden. Ved at gøre brug af fornuftige ræsonnementer og Bibelen kan de hurtigt tilbagevise en forkert tankegang.
2:20. Vi må lære at betragte genløsningen som en gave fra Gud til os personligt. — Joh. 3:16.
5:7-9. En dårlig omgangskreds kan ’hindre os i fortsat at adlyde sandheden’. Vi gør klogt i at undgå personer som er dårligt selskab.
6:1, 2, 5. De der har „åndelige kvalifikationer“, kan hjælpe os med at bære en byrde. Det kan for eksempel være at vi står i en vanskelig situation fordi vi uforvarende har begået et fejltrin. Vi må dog selv bære vores egne åndelige ansvarsbyrder.
’ALT SAMMENFATTES I MESSIAS’
Som en understregning af temaet ’kristen enhed’ taler Paulus i sit brev til efeserne om at Gud med henblik på en administration ved udløbet af de fastsatte tider vil „sammenfatte alt igen, i Messias, det i himlene og det på jorden“. Kristus har givet „gaver i form af mennesker“ for at hjælpe alle til at ’nå frem til enheden i troen’. — Ef. 1:10; 4:8, 13.
Kristne bør til ære for Gud og til fremme af enheden ’iføre sig den nye personlighed’ og ’underordne sig hinanden i Kristi frygt’. De må også „stå fast over for Djævelens listige anslag“ ved at iføre sig den fulde åndelige rustning. — Ef. 4:24; 5:21; 6:11.
Svar på spørgsmål til bibelteksten:
1:4-7 — Hvordan blev salvede kristne forudbestemt længe før de blev født? De blev forudbestemt som gruppe eller skare betragtet, ikke som enkeltpersoner. Det skete inden den syndige menneskeverden blev til. Profetien i Første Mosebog 3:15, som blev udtalt før noget syndigt menneske blev undfanget, indbefatter Guds hensigt om at lade nogle af Kristi disciple herske sammen med ham i himmelen. — Gal. 3:16, 29.
2:2 — Hvordan kan verdens ånd siges at være ligesom luft, og på hvilken måde har den myndighed? „Verdens ånd“ — uafhængighedens og ulydighedens ånd — findes overalt, ligesom den luft vi indånder. (1 Kor. 2:12) Dens myndighed, eller magt, ligger i at den er påtrængende, vedholdende og aldrig giver op.
2:6 — Hvordan kan kristne være „i det himmelske“ mens de stadig er på jorden? Udtrykket „det himmelske“ sigter ikke her til deres lovede himmelske arv, men i stedet til deres ophøjede åndelige stilling som følge af at de er blevet „beseglet med den lovede hellige ånd“. — Ef. 1:13, 14.
Hvad vi kan lære:
4:8, 11-15. Jesus Kristus ’bortførte fanger’, det vil sige at han tog mennesker bort fra Satans herredømme og brugte dem som gaver til opbyggelse af den kristne menighed. Vi kan „i alt ved kærlighed vokse op til . . . Kristus“ ved at være lydige og underordne os dem der fører an iblandt os, og ved at støtte menighedens arrangementer. — Hebr. 13:7, 17.
5:22-24, 33. Ud over at en hustru skal underordne sig sin mand, må hun vise ham respekt. Det gør hun ved at lægge en ’stille og mild ånd’ for dagen og ved at bestræbe sig på at bringe ham ære idet hun taler godt om ham og støtter op om hans beslutninger. — 1 Pet. 3:3, 4; Tit. 2:3-5.
5:25, 28, 29. Ligesom en ægtemand giver sit eget legeme føde, bør han også sørge godt for sin kone og dække hendes fysiske, følelsesmæssige og åndelige behov. Han må desuden ’pleje’ hende, eller vise hende omsorg, ved at tilbringe tilstrækkelig tid sammen med hende og ved at være hensynsfuld over for hende i ord og handling.
6:10-13. Vi må helhjertet iføre os den åndelige rustning fra Gud for at kunne modstå dæmoniske magter.
’LAD OS FORTSAT VANDRE REGELRET’
Paulus’ brev til filipperne strømmer over af kærlighed. Han siger: „Dette beder jeg fortsat om, at jeres kærlighed må blive stadig mere og mere rig på nøjagtig kundskab og fuld skelneevne.“ For at de kan undgå den snare at blive for selvsikre, tilskynder han dem: „I [skal] blive ved med at arbejde på jeres egen frelse med frygt og bæven.“ — Fil. 1:9; 2:12.
Paulus tilskynder dem der er modne, til at ’jage frem mod målet efter sejrsprisen, kaldet opad fra Gud’. Han siger: „Lad os . . . så langt som vi er nået, fortsat vandre regelret i samme gænge.“ — Fil. 3:14-16.
Svar på spørgsmål til bibelteksten:
1:23 og fodnoten — Fra hvilke „to ting“ var Paulus under pres, og hvilket ’opbrud’ ønskede han? Paulus’ omstændigheder bevirkede at han var under pres på grund af de to muligheder der lå åbne for ham: livet eller døden. (Fil. 1:21) Han nævnte ikke hvad han ville vælge, men han gjorde klart hvad han ønskede — nemlig „opbruddet og at være sammen med Kristus“. (Fil. 3:20, 21; 1 Thess. 4:16) Paulus ville som følge af dette ’opbrud’ under Kristi nærværelse modtage den belønning Jehova havde beredt til ham. — Matt. 24:3.
2:12, 13 — Hvordan får Gud os til „at ville og at virke“? Jehovas hellige ånd kan virke i vores hjerte og sind for at forstærke det ønske vi har om at gøre vores bedste i tjenesten for ham. Vi står derfor ikke uden hjælp når vi ’arbejder på vores egen frelse’.
Hvad vi kan lære:
1:3-5. Filipperne var trods deres fattigdom et godt eksempel for os med hensyn til at være gavmilde. — 2 Kor. 8:1-6.
2:5-11. Som Jesu eksempel viser, er ydmyghed ikke et tegn på svaghed, men på moralsk styrke. Desuden ophøjer Jehova de ydmyge. — Ordsp. 22:4.
3:13. Det „der er bagved“, kan indbefatte en indbringende karriere, den sikkerhed det giver at være ud af en velhavende familie, og endda alvorlige synder som vi har angret og „er blevet vasket rene“ for. (1 Kor. 6:11) Vi bør glemme disse ting, altså ikke bekymre os om dem, og ’række efter det der er foran’.
VI MÅ „BEFÆSTES I TROEN“
I sit brev til kolossenserne afslører Paulus falske læreres forkerte opfattelser. Han argumenterer for at frelsen ikke afhænger af om man overholder Moselovens krav, men af om man „forbliver i troen“. Paulus giver denne tilskyndelse til kolossenserne: „I [skal] fortsætte med at vandre i samhørighed med [Kristus], idet I er rodfæstede i ham og opbygges i ham og befæstes i troen.“ Hvordan skulle en sådan befæstelse i troen berøre dem? — Kol. 1:23; 2:6, 7.
Paulus skriver: „Foruden alt dette skal I iføre jer kærligheden, for den er enhedens fuldkomne bånd. Og lad Messias’ fred råde i jeres hjerter.“ Han giver dem dette påbud: „Hvad I end gør, så arbejd på det med hele jeres sjæl som for Jehova, og ikke for mennesker.“ Hvad angår dem som er uden for menigheden, siger han: „Bliv ved med at vandre i visdom over for dem.“ — Kol. 3:14, 15, 23; 4:5.
Svar på spørgsmål til bibelteksten:
2:8 — Hvad er „verdens elementære ting“ som Paulus advarede imod? Det er elementerne i Satans verden — de grundlæggende ting eller principper som udgør og leder den, og som er en drivkraft for den. (1 Joh. 2:16) Det indbefatter denne verdens filosofi, materialisme og falske religioner.
4:16 — Hvorfor er brevet til de kristne i Laodikea ikke en del af Bibelen? Måske skyldes det at brevet ikke indeholdt oplysninger som vi har brug for i dag. Eller måske gentog brevet tanker som allerede var at finde i de øvrige kanoniske breve.
Hvad vi kan lære:
1:2, 20. Gud har i sin ufortjente godhed sørget for at vi gennem genløsningen kan få renset vores samvittighed for skyldfølelse og opnå indre fred.
2:18, 23. „Falsk ydmyghed“ — at man foregiver at være ydmyg for at imponere andre, måske ved at give afkald på materielle ting eller ved at behandle sit legeme skånselsløst — er et tegn på at man er ’opblæst på grund af sit kødelige sind’.
