Vi betragter verden

Skal børn undervises i religion?

I en nylig undersøgelse foretaget af avisen Le Monde og tidsskriftet Notre Histoire gik kun 57 procent af de adspurgte franskmænd ind for at de offentlige skoler skal have religion på skemaet. „Bemærkelsesværdigt nok stiger antallet af modstandere,“ skriver Notre Histoire. „Det skyldes måske mistanke om at der bliver hvervet proselytter. Det kan også være udtryk for ønsket om en skole hvor emnet religion er fuldstændig bandlyst.“ Paradoksalt nok mener flertallet at religionsundervisning fremmer tolerancen mellem eleverne. Ifølge rundspørget er islam nu, næst efter den katolske kirke, Frankrigs største trossamfund. Også protestanterne, jøderne, buddhisterne, de ortodokse kristne og Jehovas Vidner er med til at tegne landets „mangeartede religiøse landskab“.

Så let overføres smitte

„Smitsomme sygdomme kan overføres fra syge til raske der gør noget så dagligdags som at åbne for vandhanen eller tage telefonen,“ skriver Londonavisen The Guardian. Videnskabsmænd ved det amerikanske University of Arizona i Tucson oplyser at en forkølet person som har pudset næse og derefter åbner for vandhanen, kan afsætte „over 1000 vira“ på den. Mange af dem overføres til den næste der rører vandhanen, og smitter især hvis vedkommende derefter rører ved sin mund, sin næse eller sine øjne. Forsøg med en bakterie og en bakteriofag har vist at „telefonrør afgiver 39 procent af bakterierne og 66 procent af viraene, mens vandhaner afgiver henholdsvis 28 og 34 procent“. Hvis man berører underlæben med en inficeret finger, overfører man mere end en tredjedel af disse sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Også salmonellafremkaldt diarré og sygdomme forårsaget af rotavira kan overføres med uvaskede hænder.

Et middel mod græshopper

„En hær på 700.000 specialtrænede ænder og kyllinger er blevet mobiliseret til at bekæmpe Kinas værste græshoppeplage i 25 år,“ meddeler Londonavisen Daily Telegraph. I sommeren 2000 ødelagde græshoppesværme næsten 1,7 millioner hektarer afgrøder i landets nordlige og østlige del foruden knapt 3,9 millioner hektarer græsjord i provinsen Xinjiang længst mod vest. Ænderne og kyllingerne er af kontoret til bekæmpelse af rotter og græshopper blevet trænet til ved et fløjtesignal at jage og æde græshopper. Vicedirektøren, Zhao Xinchun, oplyser: „Landmændene vidste at kyllinger godt kunne lide græshopper, så vi udførte nogle forsøg [og] fandt ud af at ænder kan æde mere end kyllinger [op mod 400 græshopper pr. dag], tåler uvejr bedre end kyllinger gør, og ikke bliver ædt af ørne og væsler. . . . Vi slipper dem ud på græsmarkerne, og på et fløjtesignal æder de græshopperne.“ Man bekæmper ikke kun græshopperne ved hjælp af fugle, men også ved hjælp af mikroorganismer og sprøjtegifte fra fly.

Søvn ingen luksus

„Mindst en fjerdedel af sydafrikanerne ’kører på halv kraft’ på grund af søvnmangel eller søvnforstyrrelser,“ skriver den sydafrikanske avis The Natal Witness. Ifølge psykologen James Maas, der er søvnforsker, får hjernen under søvnen nogle vigtige neurotransmittere. Hvis hukommelsen, kreativiteten, den logiske sans og indlæringsevnen skal virke efter hensigten, er det derfor nødvendigt med tilstrækkelig søvn. Hvis man ikke sover nok, risikerer man at blive deprimeret, irritabel, urolig, urimelig og at miste sin humoristiske sans. Det går ud over koncentrationsevnen, og man får sværere ved at kommunikere og træffe beslutninger. Desuden tager man flere chancer og forringer sin produktivitet og sin livskvalitet. Hvis man kun sover fem timer eller mindre, bliver man også mere modtagelig for vira. James Maas tilføjer: „Hvis man skal være på toppen, skal man sætte en tredjedel af livet af til at sove, altså gennemsnitlig otte timer hver nat.“

 Dybhavskoraller

„I de dybe, mørke og kolde nordeuropæiske farvande har man opdaget koralrev der er lige så rige på liv og forskellige livsformer som deres tropiske modstykker, både hvad antal og arter angår,“ oplyser den canadiske avis National Post. Koralrevene er levested for hundreder af arter, deriblandt svampe, hornkoraller og „talrige arter af havbørsteorme hvoraf mange aldrig er blevet videnskabeligt beskrevet“. I prøver fra aflejringer på havbunden har man fundet et stort antal smådyr som „for halvdelens vedkommende var nye for videnskaben,“ udtaler Alex Rogers fra havforskningsinstituttet ved Southamptons Universitet i England. „Vi må beskytte disse rev, ikke så meget for selve korallernes skyld — de findes i enkeltkolonier andre steder — men for at værne om dem som levested for de andre livsformer der hører til dér.“ Han anslår at korallerne er bosted for cirka 900 arter, deriblandt „halvstore fisk af nogle kommercielt betydningsfulde arter,“ oplyser avisen.

Britiske familier i opløsning

Storbritannien har Europas højeste skilsmisseprocent, og blandt de papirløse par er procenten endnu højere. En officiel rapport med titlen „Prisen for familielivets opløsning“ siger tankevækkende: „Hovedårsagen til den forringede børnevelfærd er at familielivet opløses, og især at kernefamilien er på retur.“ Det koster i gennemsnit hver britisk skatteyder godt 130 kroner om ugen, men dertil kommer de indirekte udgifter til de ekstra boliger og den deraf følgende miljøbelastning. Uden at ville moralisere siger rapportens forfattere: „Vi mener at ægteskabet gennem tiderne har vist sig at udgøre det sikreste fundament for et stabilt samfund og for børns opdragelse.“

Elefanter i lømmelalderen

Unge elefanttyre har siden 1991 dræbt mindst 36 næsehorn i den sydafrikanske nationalpark Hluhluwe-Umfolozi, oplyser bladet African Wildlife i en artikel med titlen „Hvo snabelen sparer, spolerer afkommet“. Det har vist sig at de unormalt aggressive ungdyr kom fra Kruger National Park, hvor de var blevet forældreløse da man tyndede ud i elefantbestanden. De var blevet kønsmodne mange år tidligere end normalt, og forskerne mener at grunden til deres hæmningsløse fremfærd er at de ikke kender elefanternes normale samfundsstruktur. Nu har Kruger National Park leveret ti voksne elefanttyre der skal sætte skik på de uvorne ungdyr. I et andet vildtreservat hvor man i 1998 gjorde noget lignende, har der indtil videre ikke været flere dødsfald blandt næsehorn.

Kinas terrakottahær under angreb

„En af Kinas mest berømte turistattraktioner, den 2200 år gamle terrakottahær, møder nu en ny fjende,“ skriver Londonavisen The Guardian. Fyrre forskellige svampearter har angrebet over 1400 af de flere end 8000 statuer. Figurerne er i naturlig størrelse og forestiller infanterister, bueskytter og heste. De blev udgravet nær kejser Qin Shi Huangdis grav uden for den gamle hovedstad Xi’an. Denne imponerende samling, som blev opdaget i 1974, og som nu bliver opbevaret i en underjordisk hvælving, er også truet af „de næsten 4300 daglige besøgendes udåndingsluft og kropsvarme, der tærer på den engang så farvestrålende pigmentering,“ skriver Londonavisen The Times. Kommunen har tilkaldt et belgisk firma med speciale i bekæmpelse af svamp for at forhindre at skimmelsvampene breder sig til alle figurerne.

Vinteren — ven eller fjende?

Koldt og fugtigt vejr er ikke nødvendigvis usundt, siger klinisk klimatolog dr. Angela Schuh ifølge det tyske sundhedscirkulære Apotheken Umschau. Tværtimod får hjertet og resten af kredsløbet god motion når man om vinteren regelmæssigt går en tur, og det styrker hele organismen. Muligvis mindskes organismens evne til at omstille sig efter vekslende temperaturer hvis man opholder sig for meget indendørs i varmen. Man mener at det kan give infektioner, træthed og hovedpine. Hvis man regelmæssigt motionerer selv i „dårligt“ vejr, styrker man kroppen, og det gør den muligvis mere modstandsdygtig og mindre følsom over for kulde.