Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

LEKTION 02

Bibelen giver håb

Bibelen giver håb

Mennesker i hele verden kæmper med problemer der gør dem kede af det, giver bekymringer eller medfører smerte. Er det noget du kender til fra dit eget liv? Måske har du det svært fordi du er syg, eller fordi en du elsker, er død. Det kan være du tænker: ‘Vil det nogensinde blive bedre?’ Bibelen indeholder et opmuntrende svar på det spørgsmål.

1. Hvordan kan Bibelens løfter hjælpe os?

Ud over at Bibelen forklarer hvorfor verden er så fyldt med problemer, indeholder den også en god nyhed om at problemerne er midlertidige og snart vil forsvinde. Bibelens løfter kan give os “en fremtid og et håb”. (Læs Jeremias 29:11, 12). Løfterne kan hjælpe os til at have en positiv indstilling selvom vi har problemer, og til at opleve ægte og varig glæde.

2. Hvad siger Bibelen om fremtiden?

Bibelen beskriver fremtiden sådan her: “Døden vil ikke findes mere. Sorg, skrig og smerte vil heller ikke findes mere.” (Læs Åbenbaringen 21:4). Alt det der kan gøre livet svært i dag, som for eksempel fattigdom, uretfærdighed, sygdom og død, vil ikke længere eksistere. Bibelen fortæller om en lys fremtid hvor mennesker vil kunne glæde sig over livet for evigt i et paradis på jorden.

3. Hvordan kan du få tillid til Bibelens løfter?

Mange mennesker håber på en bedre fremtid, men de ved ikke om deres håb nogensinde vil blive til virkelighed. De løfter Bibelen indeholder, giver derimod et sikkert håb. Vi kan få tillid til løfterne ved at ‘undersøge Skrifterne’. (Apostlenes Gerninger 17:11) Hvis du undersøger Bibelen nærmere, vil du kunne afgøre om man virkelig kan tro på det den siger om fremtiden.

GÅ I DYBDEN

Lær hvad Bibelen siger om livet i fremtiden. Find ud af hvordan det håb Bibelen giver, hjælper mennesker i dag.

4. Bibelen giver håb om evigt liv under fantastiske forhold

Tag et kig på de nedenstående løfter fra Bibelen. Hvilke løfter tiltaler dig mest? Hvorfor?

Læs bibelversene ud for de løfter, og tal om følgende:

  • Føler du at bibelversene giver dig håb? Tror du de vil kunne hjælpe din familie og dine venner?

Forestil dig en verden hvor ...

INGEN VIL

ALLE VIL

  • føle sorg og smerte, svækkes med alderen eller dø. – Esajas 25:8.

  • se deres afdøde familiemedlemmer og venner få livet igen her på jorden. – Johannes 5:28, 29.

  • være sunde og raske og fyldt med energi. – Job 33:25.

  • kæmpe med smertefulde minder og svære følelser. – Esajas 65:17.

5. Det håb Bibelen giver, kan gøre en forskel

Mange mennesker bliver fortvivlede eller måske endda vrede over de problemer de ser omkring sig. Nogle kæmper hårdt i et forsøg på at gøre verden til et bedre sted. Find ud af hvordan Bibelens løfter for fremtiden hjælper mennesker allerede nu. Se videoen, og tal om spørgsmålene.

  • Hvad var det der gik Rafika på?

  • Hvordan hjalp Bibelen hende selvom den uretfærdighed hun så, ikke forsvandt?

Det håb Bibelen giver for fremtiden, kan hjælpe os til at overvinde modløshed og være glade selv når vi har problemer. Læs Ordsprogene 17:22 og Romerne 12:12, og tal om følgende:

  • Tror du det håb Bibelen beskriver, kan gøre en forskel i dit liv allerede nu? Hvorfor?

NOGLE SIGER MÅSKE: “Det Bibelen siger om fremtiden, er for godt til at være sandt.”

  • Hvorfor tror du det er vigtigt selv at undersøge om man kan have tillid til Bibelens løfter?

KORT SAGT

Bibelens løfter om en bedre fremtid giver os håb, og det håb hjælper os når vi har problemer.

Forklar

  • Hvorfor har mennesker brug for håb?

  • Hvad siger Bibelen om fremtiden?

  • Hvordan kan det hjælpe dig allerede nu at have et håb for fremtiden?

Mål

GÅ PÅ OPDAGELSE

Lær mere om hvor stor forskel det kan gøre at have et håb.

“Hvor kan man finde håb?” (Vågn op!, 22. april 2004)

Find ud af hvordan et positivt håb for fremtiden kan hjælpe nogle med en kronisk sygdom.

“Kan Bibelen hjælpe mig hvis jeg lider af en kronisk sygdom?” (Artikel på jw.org)

Mens du ser musikvideoen, så prøv at forestille dig at du og din familie er i det paradis som Bibelen lover for fremtiden.

Der kommer en tid ... (3:37)

Læs hvordan en aktivists liv ændrede sig da han lærte hvad Bibelen siger om fremtiden.

“Jeg føler ikke længere at jeg skal forandre verden” (Vagttårnet, 1. juli 2013)