1, 2. Hvad gjorde Jesus om aftenen den 14. nisan år 33? (Se indledningsbilledet).

MØRKET er faldet på, men Jerusalem oplyses af fuldmånens bløde lys. Det er om aftenen den 14. nisan år 33. Jesus og hans apostle har fejret påsken, hvor de mindedes at Israel blev udfriet fra fangenskabet i Egypten over 1500 år tidligere. Sammen med de 11 trofaste apostle indstifter Jesus nu en særlig højtid, der fremover vil minde dem om den død han vil lide inden døgnet er slut. * – Matt. 26:1, 2.

² Jesus udtaler en velsignelse og rækker usyret brød til apostlene idet han siger: “Tag, spis.” Han tager dernæst et bæger med vin, takker Gud og siger: “Drik alle af det.” (Matt. 26:26, 27) Jesus sender ikke mere rundt til apostlene, men han har endnu meget at fortælle dem på denne mindeværdige aften.

3. Hvilke spørgsmål bliver taget op i denne artikel?

³ Sådan indstiftede Jesus højtiden til minde om sin død,  også kaldet “Herrens aftensmåltid”. (1 Kor. 11:20) Men nogle vil måske spørge: Hvorfor skal vi mindes Jesu død? Hvad står brødet og vinen for? Hvordan kan vi forberede os til mindehøjtiden? Hvem skal tage af symbolerne? Og hvordan reagerer kristne på det Bibelen siger om deres håb?

4. Hvad er blevet muligt for os på grund af Jesu død?

⁴ Som efterkommere af Adam har vi arvet synd og død. (Rom. 5:12) Intet ufuldkomment menneske kan give Gud en løsesum for sit eget eller andres liv. (Sl. 49:6-9) Men da Jesus døde, betalte han den eneste løsesum der var acceptabel – sit fuldkomne legeme og sit udgydte blod. Ved at overbringe Gud værdien af sit offer gjorde Jesus det muligt for os at blive udfriet fra synd og død og at få evigt liv. – Rom. 6:23; 1 Kor. 15:21, 22.

5. (a) Hvordan ved vi at Gud og Kristus elsker menneskene? (b) Hvorfor bør vi være til stede ved højtiden til minde om Jesu død?

⁵ Genløsningen er et bevis på at Gud elsker menneskene. (Joh. 3:16) At Jesus ofrede sit liv, viser at også han elsker os. Allerede da han var Guds “værkmester”, længe inden han kom til jorden, holdt han af menneskene! (Ordsp. 8:30, 31) Taknemmelighed mod Gud og hans søn skulle få os til at overvære højtiden til minde om Jesu død, så vi kan adlyde befalingen: “Bliv ved med at gøre dette til minde om mig.” – 1 Kor. 11:23-25.

6. Hvordan bør vi betragte brødet og vinen ved mindehøjtiden?

⁶ Da Jesus indstiftede mindehøjtiden, forvandlede han ikke mirakuløst brødet og vinen til sit bogstavelige kød og blod. Nej, han sagde om brødet: “Dette betyder mit legeme.” Og om vinen: “Dette betyder mit blod, ‘pagtens blod’, der skal udgydes til gavn for mange.” (Mark. 14:22-24) Brødet og vinen skulle betragtes som symboler.

7. Hvad er brødet ved mindehøjtiden et symbol på?

⁷ Ved denne ganske særlige begivenhed i år 33 brugte Jesus usyret brød som var tilovers fra påskemåltidet. (2 Mos. 12:8) I Bibelen skildrer surdej nogle gange fordærv eller synd. (Matt. 16:6, 11, 12; Luk. 12:1) Det var altså ikke tilfældigt at Jesus brugte usyret brød; det var et passende symbol på hans syndfri legeme. (Hebr. 7:26) Derfor er det den slags brød der bruges ved mindehøjtiden.

8. Hvad symboliserer vinen ved mindehøjtiden?

⁸ Den vin Jesus brugte den 14. nisan år 33, symboliserede hans blod, præcis som det er tilfældet med den vin der bruges ved mindehøjtiden i dag. På Golgata uden for Jerusalem blev hans blod udgydt “til synders tilgivelse”. (Matt. 26:28; 27:33) Brødet og vinen ved mindehøjtiden symboliserer altså Jesu dyrebare offer, som blev bragt til gavn for lydige mennesker. Da vi værdsætter denne kærlige gave, er det passende at vi personligt forbereder os på den årlige højtideligholdelse af Herrens aftensmåltid.

9. (a) Hvorfor er det vigtigt at følge planen for bibellæsning i forbindelse med mindehøjtiden? (b) Hvilke følelser vækker genløsningen i dig?

⁹ Planen for bibellæsning i forbindelse med mindehøjtiden, der findes i Undersøg  daglig Skrifterne, giver os mulighed for at meditere over hvad Jesus gjorde lige inden sin død. Bibellæsningen vil hjælpe os til at forberede vores sind og hjerte til Herrens aftensmåltid. * “Vi ser virkelig frem til mindehøjtiden,” skrev en søster. “For hvert år der går, får den større betydning for os. Da jeg ... stod og betragtede min kære far der netop var død, blev mit hjerte fyldt med taknemmelighed for genløsningen ... Jeg kendte naturligvis alle skriftstederne og vidste hvordan jeg skulle forklare dem. Men først da jeg stod ansigt til ansigt med dødens barske realitet, følte jeg mit hjerte springe af glæde over alt hvad det dyrebare genløsningsoffer vil udvirke for os.” Ja, når vi forbereder os til mindehøjtiden, vil det være godt at vi reflekterer over hvordan Jesu offer befrier os fra synden og døden.

10. Hvad kan indgå i vores forberedelse til mindehøjtiden?

¹⁰ Vores forberedelse kunne også indbefatte at vi planlægger at gøre mere i forkyndelsen, måske ved at melde os som hjælpepionerer i tiden omkring mindehøjtiden. Når vi inviterer andre til Herrens aftensmåltid, vil vi selv finde glæde ved at tale om Gud, hans søn og de velsignelser der venter dem som tjener og tilbeder Jehova. – Sl. 148:12, 13.

11. Hvad menes der med at det var på en uværdig måde at nogle korinthere tog af symbolerne ved mindehøjtiden?

¹¹ Når du forbereder dig til Herrens aftensmåltid, så tænk over hvad apostlen Paulus skrev til den kristne menighed i Korinth. (Læs 1 Korinther 11:27-34). Paulus understregede at hvis én spiser af brødet og drikker af bægret på en uværdig måde, er han “skyldig over for Herrens [Jesu Kristi] legeme og blod”. En salvet må derfor “godkende sig selv efter ransagelse” og først da tage af symbolerne. Ellers ‘spiser og drikker han sig en dom til’. På grund af en upassende opførsel var mange af korintherne i åndelig forstand ‘svage og sygelige, og ikke så få sov i døden’, så at sige. Muligvis var der nogle der spiste og drak så meget før eller under mindehøjtiden at de hverken var mentalt eller åndeligt vågne. At de  tog af symbolerne i denne uværdige tilstand, fik Gud til at fordømme dem.

12. (a) Hvad sammenlignede Paulus mindehøjtiden med, og hvilken advarsel gav han dem der tager af symbolerne? (b) Hvad skal en der normalt tager af symbolerne, gøre hvis han har begået en alvorlig synd?

¹² Paulus sammenlignede mindehøjtiden med et måltid man spiser sammen med andre, og til dem der tager af symbolerne, gav han denne advarsel: “I kan ikke drikke Jehovas bæger og dæmoners bæger; I kan ikke have andel i ‘Jehovas bord’ og i dæmoners bord.” (1 Kor. 10:16-21) Hvis en der normalt tager af symbolerne ved Herrens aftensmåltid, har begået en alvorlig synd, må han søge åndelig hjælp. (Læs Jakob 5:14-16). Hvis en sådan salvet har frembragt “frugter som stemmer med sindsændringen”, viser han ikke foragt for Jesu offer ved at tage af symbolerne ved mindehøjtiden. – Luk. 3:8.

13. Hvorfor vil det være godt i bøn at ransage sig selv med hensyn til hvilket håb Gud har givet én?

¹³ Under vores personlige forberedelse til mindehøjtiden vil det være godt at vi i bøn ransager os selv med hensyn til hvilket håb Gud har givet os. Ingen indviet tjener for Jehova og trofast discipel af hans søn ønsker at vise respektløshed for Jesu offer. En kristen må have helt klare vidnesbyrd om at være salvet hvis han skal tage af symbolerne, ellers vil han ikke gøre det. Hvordan kan man da finde ud af om man skal tage af symbolerne eller ej?

14. Hvilken betydning har den nye pagt i forhold til hvem der bør tage af symbolerne?

¹⁴ De der med rette tager af symbolerne ved mindehøjtiden, er fuldstændig sikre på at de er med i den nye pagt. Om vinen sagde Jesus: “Dette bæger betyder den nye pagt i kraft af mit blod.” (1 Kor. 11:25) Gennem profeten Jeremias forudsagde Gud at han ville oprette en ny pagt som adskilte sig fra den lovpagt han havde indgået med israelitterne. (Læs Jeremias 31:31-34). Gud har indgået den nye pagt med de åndelige israelitter. (Gal. 6:15, 16) Denne pagt er blevet gjort gyldig ved at Kristus ofrede livet, og hans udgydte blod har sat den i kraft. (Luk. 22:20) Jesus er mellemmanden for den nye pagt, og de loyale salvede der er med i den, får en arv i himlen. – Hebr. 8:6; 9:15.

15. Hvem er blevet taget med i pagten om Riget, og hvilket privilegium kan de se frem til hvis de er trofaste?

¹⁵ Kristne som har ret til at tage af symbolerne ved mindehøjtiden, véd at de er blevet taget med i pagten om Riget. (Læs Lukas 12:32). De der blev salvede disciple af Jesus, og som loyalt holdt sig til ham og havde ‘fællesskab med ham i hans lidelser’, skulle herske i himlen sammen med ham. (Fil. 3:10) Da de trofaste salvede er med i pagten om Riget, vil de komme til at herske sammen med Kristus som konger i himlen for evigt. (Åb. 22:5) Sådanne personer tager med fuld ret af symbolerne ved Herrens aftensmåltid.

16. Forklar kort hvad Romerbrevet 8:15-17 betyder.

¹⁶ Kun de der har vidnesbyrdet fra Guds ånd om at de er hans børn, bør tage af symbolerne ved mindehøjtiden. (Læs Romerne 8:15-17). Læg mærke til at Paulus anvendte det aramæiske ord “abba”, der betyder “far” og blev brugt i tiltale. Det var det udtryk børn benyttede over for deres far, og det afspejlede  på samme tid ømhed og respekt. De der har modtaget “en ånd der hører dem til der antages som sønner”, er avlet af Guds ånd som hans børn. Hans ånd vidner sammen med deres egen ånd om at de er Jehovas salvede sønner. Der er ikke tale om at de mister interessen for deres liv på jorden. Men de er sikre på at de vil blive Jesu medarvinger i det himmelske rige hvis de er trofaste til døden. I dag er der kun en rest tilbage af Kristi 144.000 disciple, dem der “har en salvelse fra den hellige”, Jehova. (1 Joh. 2:20; Åb. 14:1) De føler sig så nært knyttet til Jehova at de kalder ham “Abba, Fader!”

17. Hvilket håb har de salvede, og hvordan betragter de det?

¹⁷ Hvis du er salvet, fylder det himmelske håb meget i dine personlige bønner. Når Bibelen taler om at være ‘lovet bort til ægteskab’ med den himmelske brudgom, Jesus Kristus, véd du at det gælder dig, og du ser frem til at blive en del af Kristi “brud”. (2 Kor. 11:2; Joh. 3:27-29; Åb. 21:2, 9-14) Når Gud i sit ord udtrykker kærlighed til sine åndelige børn, siger du: “Det er henvendt til mig.” Og når Jehova i sit ord giver sine salvede sønner vejledning, bevæger den hellige ånd dig til at adlyde og i dit hjerte sige: “Det gælder mig.” Sådan vidner Guds ånd og din egen ånd i forening om at du har det himmelske håb.

18. Hvilket håb har ‘de andre får’, og hvilke følelser vækker det i dig?

¹⁸ Hvis du derimod er en del af ‘den store skare’ af “andre får”, har Gud givet dig håbet om at leve på jorden. (Åb. 7:9; Joh. 10:16) Du ønsker at leve for evigt i Paradiset, og du nyder at meditere over det Bibelen siger om det fremtidige liv på jorden. Du ser frem til at leve i fredelige omgivelser sammen med din familie og andre retfærdige mennesker. Du glæder dig til den tid hvor ingen vil mangle mad, være fattige, lide ondt, blive syge eller dø. (Sl. 37:10, 11, 29; 67:6; 72:7, 16; Es. 33:24) Du længes efter at tage imod dem der bliver oprejst fra de døde og nu får mulighed for at leve evigt på jorden. (Joh. 5:28, 29) Du er dybt taknemmelig for at Jehova har velsignet dig med det jordiske håb! Og selvom du ikke tager af symbolerne, viser du din værdsættelse af Jesu Kristi genløsningsoffer ved at overvære mindehøjtiden.

19, 20. (a) Hvordan kan det håb Gud har givet dig, blive til virkelighed? (b) Hvorfor vil du overvære Herrens aftensmåltid?

¹⁹ Uanset om du har det jordiske eller det himmelske håb, vil det kun blive til virkelighed hvis du tror på Jehova Gud, Jesus Kristus og genløsningen. Ved at komme til mindehøjtiden vil du få mulighed for at reflektere over dit håb og over hvor stor betydning Jesu død har. Gør det til dit mål at høre til de millioner der vil overvære Herrens aftensmåltid efter solnedgang fredag den 3. april 2015 i rigssale og andre lokaler verden over.

²⁰ Mindehøjtiden kan give dig endnu større værdsættelse af Jesu genløsningsoffer. Når du opmærksomt lytter til foredraget, vil du sikkert føle dig motiveret til at vise andre kærlighed ved at give dem del i det du har lært om Jehovas kærlighed og alle de skønne ting han vil gøre for menneskene. (Matt. 22:34-40) Sørg for at være til stede ved Herrens aftensmåltid!