Johannes 17:1-26

17  Dette udtalte Jesus, og idet han løftede sine øjne mod himmelen+ sagde han: „Fader, timen er kommet; herliggør din søn, for at Sønnen kan herliggøre dig,+  ligesom du har givet ham myndighed over alt kød,+ for at han kan give dem — hele det [antal] som du har givet ham+ — evigt liv.+  Dette betyder evigt liv:+ at de lærer dig at kende,*+ den eneste sande Gud,+ og den som du har udsendt, Jesus Kristus.+  Jeg har herliggjort+ dig på jorden, idet jeg har fuldført den gerning du har givet mig at gøre.+  Så herliggør du mig nu, Fader, hos dig selv med den herlighed som jeg havde hos dig før verden blev til.+  Jeg har gjort dit navn kendt for de mennesker du gav mig ud af verden.+ De var dine, og du gav mig dem, og de har overholdt dit ord.  De er nu klar over at alt hvad du har givet mig, er fra dig;  for de udtalelser som du gav mig, har jeg givet dem,+ og de har taget imod dem og er virkelig blevet klar over at jeg er udgået som dit sendebud,+ og de har fået tro på at du har udsendt mig.+  Jeg beder for dem; jeg beder ikke for verden,+ men for dem som du har givet mig; for de er dine, 10  og alt mit er dit, og dit er mit,+ og jeg er blevet herliggjort iblandt dem. 11  Og jeg er ikke mere i verden, men de er i verden,+ og jeg kommer til dig. Hellige Fader, våg over dem+ for dit eget navns skyld, det du har givet mig, for at de må være ét ligesom vi.+ 12  Da jeg var hos dem plejede jeg at våge over dem+ for dit eget navns skyld, det du har givet mig; og jeg har bevaret dem, og ingen af dem har lidt undergang+ undtagen undergangens søn,+ for at skriftstedet kunne opfyldes.+ 13  Og nu kommer jeg til dig, men jeg fortæller disse ting [mens jeg er] i verden for at de i fuldt mål kan have min glæde i sig.+ 14  Jeg har givet dem dit ord, men verden har hadet dem+ fordi de ikke er en del af verden, ligesom jeg ikke er en del af verden.+ 15  Jeg beder dig ikke om at tage dem ud af verden, men om at våge over dem på grund af den onde.+ 16  De er ikke en del af verden,+ ligesom jeg ikke er en del af verden.+ 17  Hellige+ dem ved hjælp af sandheden; dit ord+ er sandhed.+ 18  Ligesom du har sendt mig til verden, har jeg også sendt dem til verden.+ 19  Og jeg helliger mig selv* til gavn for dem, for at de også kan blive helliget+ ved hjælp af sandhed. 20  Jeg beder ikke blot for disse, men også for dem som gennem deres ord får tro på mig,+ 21  for at de alle må være ét,*+ ligesom du, Fader, er i samhørighed med mig og jeg er i samhørighed med dig,+ at de også må være i samhørighed med os,+ for at verden kan tro at du har udsendt mig.+ 22  Og jeg har givet dem den herlighed som du har givet mig, for at de må være ét ligesom vi er ét.+ 23  Jeg i samhørighed med dem og du i samhørighed med mig, for at de må blive fuldkommengjort til ét,+ så at verden kan vide at du har udsendt mig og at du har elsket dem ligesom du har elsket mig. 24  Fader, med hensyn til det du har givet mig, så ønsker jeg at hvor jeg er, dér skal de også være sammen med mig,+ for at de kan se min herlighed, den som du har givet mig, fordi du elskede mig før verdens grundlæggelse.*+ 25  Retfærdige+ Fader, verden har jo ikke lært dig at kende;+ men jeg har lært dig at kende, og disse er blevet klar over at du har udsendt mig.+ 26  Og jeg har bekendtgjort dit navn for dem,+ og jeg vil bekendtgøre det, for at den kærlighed hvormed du har elsket mig kan være i dem og jeg i samhørighed med dem.“+

Fodnoter

El.: „at de kender dig“. Gr.: hiʹna ginōʹskōsi se.
El.: „Og jeg regner mig selv for hellig (behandler mig selv som hellig)“. Gr.: kai . . . egōʹ hagiaʹzō emautonʹ; lat.: et . . . eʹgo sanctiʹfico me ipʹsum; J17(hebr.): wehithqaddasjtīʹ.
El.: „i enhed“. Gr.: hen, ntr., som udtrykker enhed i samarbejde. Se 10:30, fdn.
Ordr.: „før . . . nedkastning (nedlæggelse) [af sæd]“. Gr.: pro katabolēsʹ.