Jakob 1:1-27

1  Jakob,*+ en Guds og Herren Jesu Kristi træl,+ sender hilsen til de tolv stammer+ der er spredt+ rundt omkring.*  I skal regne det for lutter glæde, mine brødre, når I kommer ud for forskellige prøvelser,+  idet I véd at den prøvede ægthed* af jeres tro udvirker udholdenhed.+  Men lad udholdenheden have sit arbejde fuldendt, så I kan være fuldendte+ og hele i enhver henseende og ikke mangle noget.+  Men hvis nogen af jer mangler visdom,+ så lad ham fortsat bede Gud derom,+ for han giver gavmildt til alle og uden at bebrejde;+ og den vil blive givet ham.+  Men lad ham fortsat bede+ i tro, uden overhovedet at tvivle,*+ for den der tvivler er som en havets bølge der drives af vinden+ og blæses omkring.  Ja, lad ikke det menneske mene at han vil få noget fra Jehova,*+  en ubeslutsom*+ mand som han er, ustadig+ på alle sine veje.  Men lad den broder som er ringe, juble over sin ophøjelse,+ 10  og den rige+ over sin ydmygelse, for ligesom græssets blomst vil [den rige] forsvinde.+ 11  For solen står op med sin brændende hede og får græsset til at visne, og dets blomst falder af og dets skønne udseende går til grunde. Således vil også den rige sygne hen på sine veje.+ 12  Lykkelig er den mand som holder ud under prøvelse,+ for når han er godkendt vil han få livets krone,+ som Jehova* har lovet dem der fortsat elsker ham.+ 13  Lad ingen sige når han prøves:+ „Jeg prøves af Gud.“ Med ondt kan Gud nemlig ikke prøves, og selv prøver han ingen [med noget ondt]. 14  Men hver enkelt prøves ved at blive draget og lokket* af sit eget begær.+ 15  Når så begæret har undfanget, føder det synd;+ og når synden er fuldbyrdet, frembringer den død.+ 16  Far ikke vild,+ mine elskede brødre. 17  Enhver god gave+ og enhver fuldkommen foræring er ovenfra,+ for den kommer ned fra [himmel]lysenes Fader;+ hos ham er der ikke forandring som følge af omdrejning og skygge.*+ 18  Fordi han har villet+ det, frembragte han os ved sandhedens ord,+ for at vi skulle være en førstegrøde+ af hans skabninger. 19  Det ved I, mine elskede brødre. Ethvert menneske bør være hurtigt til at høre, langsomt til at tale,+ langsomt til vrede;+ 20  for en mands vrede udvirker ikke Guds retfærdighed.+ 21  Aflæg derfor alt snavs og overfloden af slethed+ og tag med mildhed imod ordet der indplantes [i jer]+ og som er i stand til at frelse jeres sjæle.*+ 22  Men bliv ordets gørere+ og ikke blot [dets] hørere, ellers fører I jer selv bag lyset.+ 23  For hvis nogen er en ordets hører og ikke en [ordets] gører,+ så er han som en mand der i et spejl betragter sit eget ansigt. 24  Han betragter nemlig sig selv, og går så bort og glemmer straks hvordan han var. 25  Men den der spejder* ind i frihedens fuldkomne lov+ og bliver ved dermed, han skal, fordi han ikke er blevet en glemsom hører men en gerningens gører,+ være lykkelig+ når han gør den. 26  Hvis nogen mener* at han har en form for tilbedelse*+ og dog ikke tøjler sin tunge+ men bliver ved med at bedrage sit hjerte,+ hans form for tilbedelse er forgæves.+ 27  Den form for tilbedelse* der er ren+ og ubesmittet+ for vor Gud og Fader er denne: at se til faderløse*+ og enker+ i deres trængsel,+ og at holde sig uplettet+ af verden.+

Fodnoter

„der er spredt rundt omkring“. Ordr.: „de [der er] i adspredelsen [gr.: tēi diasporaiʹ; lat.: dispersioʹne]“.
Gr.: Iaʹkōbos. Af hebr. Ja‛aqovʹ, der betyder „som griber fat i hælen“, „fortrænger“.
„den prøvede ægthed“. Ordr.: „det prøvede“.
Ordr.: „dømmende delt (splittet) for sig selv“.
Se Till. 1D.
Ordr.: „(en mand) med dobbelt sjæl“. Gr.: diʹpsychos; lat.: duʹplex aʹnimo.
„Jehova“, J7,8,13,16,17; C(gr.): Kyʹrios; ItVgSyp: „Gud“; אAB: „han“. Se Till. 1D.
El.: „fanget som med lokkemad“.
Ordr.: „forandring eller omdrejnings skygge“.
El.: „jeres liv“. Gr.: tas psychasʹ hymōnʹ; lat.: aʹnimas veʹstras; J17(hebr.): nafsjothēkhæmʹ.
Ordr.: „den der har været i færd med at bukke (bøje) sig ned ved siden af“.
El.: „tænker ved sig selv“.
„har en form for tilbedelse“. Lat.: religioʹsum esʹse, „er religiøs“.
El.: „forældreløse“, „efterladte“.
„form for tilbedelse“. Gr.: thrēskeiʹa; lat.: reliʹgio, „religion“.